CUBEcare Covid-19, selvtest

14 June 2021 Kategorier: corona

Hos CUBEcare har vi fået et nyt produkt i vores portefølje – en Covid-19 selvtest.
Vores Covid-19 Ag Rapid Selvtest-kits tager du som en spytprøve uden ubehag, du får svar på 15 minutter, og den har samme sikkerhed som den velkendte næse-test med vatpind.
Testen er CE-mærket, hvilket er dokumentationen for, at medicinsk udstyr opfylder den gældende EU-lovgivning.

I første omgang vil det være muligt for firmaer at købe testen hos os til test af deres medarbejdere, men på sigt bliver det måske også muligt for vores behandler og samarbejdspartnere at købe testen.

For dig som behandler hos et firma med krav om test, vil testen allerede nu gøre en forskel, da du kan tilbyde en test til de af dine klienter, som ikke har nået forbi et offentligt testcenter eller ikke har fået svar på sin PCR test inden behandlingstidens start. Dermed kan aflysninger i sidste øjeblik pga. manglende coronapas undgås.

Læs mere om vores Covid-19 selvtest her: cubecare.dk/covid-19-business/.
Hvis du vil vide mere er du velkommen til at ringe i vores åbningstid eller skrive en E-mail.

Nyt forsøg med corona-hjemmetest giver gode resultater

Aarhus Universitetshospital har testet en Covid-19 hjemmeselvtest i et forsøg med 800 deltagere. Resultatet viser, at hjemmetesten er lige så effektiv som de øvrige kendte hurtigtest, også kaldet antigentest.
Hjemmetesten var i stand til at finde to tredjedele af de forsøgspersoner, der tester positive med PCR-testen, hvilket svarer omtrent til, hvad antigentesten påviser. Således er der ingen grund til at tro, at hjemmetesten skulle være ringere til at finde de positive end andre antigentest.

To tredjedele af forsøgspersonerne foretrak hjemmeselvtesten from for PCR-testen, fordi hjemmetesten er let og behagelig, man skal ikke hen til et testcenter, og man får hurtigt svar. (Kilde: www.dr.dk/)

I Europa har selvtest hidtil ikke været godkendt, dvs. at der ikke er givet CE-mærkning på selvtest til privat brug, men flere lokale myndigheder i Europa har derimod givet dispensation til brug af disse test, så de kan bruges privat. De data vi har i dag påviser, at testen er sikker og giver samme pålidelige resultater som ved test i et testcenter. Så en coronatest som en del af dit morgenritual, inden du begynder dagens gøremål, kan måske blive den nye hverdag.

For selvom du er vaccineret kan du stadig bære virusset og give det til andre:)

Tilbage